Irisanalyse
En irisanalyse fortæller om, hvordan tilstanden er i kroppens væv og organer. Man kan se akutte og mere kroniske belastninger. Man kan se svagheder og styrker, som kan være medfødte eller erhvervet grundet ens livsstil. Uanset hvad der sker i kroppen, kan det ses i øjnene. Ubalancer i kroppen og dens organer påvirker øjets farvesammensætning og mønstre. Øjets iris undersøges derfor for farveændringer, pletter og spalter. De forskellige pletter, former og misfarvninger i iris afslører svage sider i relation til personens sundhedstilstand.
Irisanalysen ser kroppen som et hele og giver mulighed for på et tidligt tidspunkt at kunne korrigere livsstilen, så forskellige belastninger i kroppen ikke udvikler sig til sygdom. Irisanalysen er et værktøj blandt mange til at stille en diagnose, men en irisanalytiker kan ikke se sygdomme i iris. Irisanalysen kan bruges til at lave et tjek på den aktuelle helbredstilstand.
Man opererer med 3 grundtyper og 10 undertyper. De 3 grundtyper er:
-
lymfatisk - blå, grå og grønne øjne
-
hæmatogen - brune og mørke øjnee
-
mix øje – blandingsøjne med alle farvere
Hver grundtype har sine svagheder og styrker.
Irisanalyse eller irisdiagnose kan spores tilbage til optegnelser fra en tysker Theodor Kriege i 1600 tallet. I 1800 tallet iagttog en ungarsk læge Dr. Ignatz von Peczely sine patienters iris og sygejournaler og fandt på den måde ud af, at der var en sammenhæng.
Der er en direkte nerveforbindelse fra iris over hjerne og rygmarv til organer. Organer sender reflektoriske tegn til iris via nerveforbindelser. Dr. W. Kosinski sammenfatter det på denne måde: ”Vi kigger på det menneskelige bindevæv som gennem et vindue, når vi betragter iris nøjagtigere”.